Kostformer

Hos sæsonens er vi specialister i at producere og udvikle retter i forskellige kostformer

Normalkost

Normalkost er til dig der kan lide klassisk og velsmagende mad og har en sund appetit. Har du ingen besvær med at tygge eller synke og har din appetit ikke ændret sig, så vil normalkost typisk være til dig. Vores normalkost giver dig den nødvendige energi samt en lækker madoplevelse. 

Kost til småtspisende

Kost til småtspisende er til dig som kun spiser små portioner. Hvis din appetit er blevet mindre, kan denne kostform være optimal for dig. Sammenligner man energiprocentfordelingen med vores normalkost, har vores kost til småtspisende en højere værdi af fedt og protein og færre kulhydrater. Det betyder at vi med vores kost til småtspisende, tilbyder retter med højt næringsindhold, så du får den næring du har brug for selvom du kun spiser små portioner.

Vegetar

Vi tilbyder som minimum syv vegetariske retter om ugen. Disse retter er til dig som ikke spiser kød eller foretrækker en grøn menu. Retterne bliver lavet med friske råvare og trods ingen kød i retterne, sørger vi altid for at hver ret er næringsrig og giver dig den energi du har brug for. Vi tilbyder klassiske vegetaretter fra det danske køkken samt spændende og eksotiske vegetaretter inspireret af asiatiske og sydamerikanske køkkener.

Dysfagi

Med dysfagikost tilbyder vi mad til dig som enten har tygge eller synkebesvær. Trods disse udfordringer sørger vi for at du får en god madoplevelse der smager godt og er tilpasset dine behov. Måltiderne kan bestilles i forskellige variationer i form af blød, gratin og cremet kost, afhængig af dine behov.

Allergener?

Er du allergiker har vi også en løsning til dig. Vi tilbyder blandt andet kost uden laktose, gluten & mælkeprotein. Har du andre behov så spørg os endelig!

Specialister i forskellige kostformer

Hos Sæsonens er vi specialister i at producere og udvikle retter i forskellige kostformer tilpasset den enkelte borgers behov. Vi laver maden fra bunden og altid med et ønske om minimering af tilsætningstoffer. Vores opskrifter er alle baseret på fødevarestyrelsens anbefaling for den danske institutionskost.

Har du andre ønsker?

Udover ovenstående tilbyder vi et bredt udvalg af andre kostformer. Er du i tvivl om hvilken kostform, der passer dig bedst, kan du altid kontakte os eller din kommune herom.